Jeg hedder Dorthe Stieper. Jeg har en baggrund som journalist og kulturformidler.
Jeg er selv pårørende og har siden 2017 arbejdet som pårørendementor, bl.a. i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. Som pårørendementor har jeg samtaler og er medvandrer med pårørende til mennesker med psykiske lidelser og funktionsnedsættelser.
I foråret 2018 tog jeg en uddannelse i ’peer-støtte’. ’Peer’ er engelsk og betyder ’ligemand’ og er blevet et kendt begreb i psykiatrien, hvor man ansætter ligestillede i form af tidligere psykiatribrugere eller pårørende som mentorer for psykisk sårbare eller deres pårørende.
I 2019 blev jeg uddannet som mentor i tilværelsespsykologi, fordi jeg gerne vil være med til at støtte pårørende i deres ’recovery’-proces. ’Recovery’ oversættes bedst med ’at komme sig’. Det er også et begreb, der bruges i psykiatrien om den psykisk sårbares proces mod at finde fodfæste og ny mening i livet, med de begrænsninger sygdom evt. har forårsaget. Det er min påstand, at de pårørende også får rystet deres forestillinger om livet og må igennem en lignende ’recovery’-rejse.
Ved siden af mit job som pårørendementor holder jeg foredrag og er forfatter til flere bøger, bl.a. „Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme‟ og bogen „Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel‟.
Læs interview med min datter og jeg om skyld og skam i Kristeligt Dagblad her