Konsulent

Konsulentopgaver

Jeg tilbyder konsulentbistand til private og offentlige organisationer og virksomheder:

  • Sparring og rådgivning om arbejdet med pårørende
  • Afdækning af pårørendes behov
  • Implementering af pårørendeindsats i organisationen
  • Opstart og facilitering af pårørendegrupper eller andre pårørendetilbud i foreninger og organisationer
  • Tovholder på pårørendegrupper

Nuværende og tidligere konsulentopgaver

  • Bedre Psykiatri – Lokalafdeling Ballerup/Gladsaxe/Herlev/Furesø. Netværksleder for forældrenetværksgruppe i Herlev 2024 og skrivegruppe for pårørende 2024/2025
  • LEV Furesø, hvor jeg var hyret ind som konsulent til opstart af to lokale forældrenetværksgrupper i henholdsvis 2019-2020 og 2021-2022
  • Kristelig Handicapforening, hvor jeg i perioden 2019-2021 var konsulent og projektleder på opstart af forældrenetværket “Autisme & Tro” på Sjælland – inkl. opstart af netværksgrupper
  • Udpeget som brugerrepræsentant for Furesø Handicapråd til arbejdsgruppe om implementering af to nye botilbud for bl.a. unge med autisme og psykisk sårbare i Furesø Kommune 2019 -2021
  • Udpeget som repræsentant for Furesø Handicapråd til arbejdet med borgerinddragelse i afdækningen af pårørendes behov og dilemmaer 2021

Reference

“LEV Furesø ledte i 2020 efter hjælp til annoncering, PR og afvikling af forældrenetværksmøder. Da vi allerede kendte hinanden godt fra frivilligt lokalt organisationsarbejde, var det naturligt at hyre Dorthe til denne specifikke opgave. Dorthes forskellige kompetencer kom til udtryk på bedste måde ,og deltagernes evalueringer vidner i høj grad om etablering af et trygt og varmt miljø for erfaringsudveksling. Jeg er glad for, at vi – når behovet opstår igen – kan række ud efter Dorthe og søsætte flere inkluderende fællesskaber lokalt”
Sine Holm, Formand for LEV Furesø

“Kristelig Handicapforening stiftede bekendtskab med Dorthe Stieper, da hun blev anbefalet os til en temadag for forældre, som har et barn med en diagnose indenfor autismespektret.
Dorthe kunne fortælle om egne erfaringer og samtidig dele viden og vise forståelse for andre forældre i ligenende situationer. Aftaler forud for arrangementet og selve afviklingen af temadagen var rigtig god og professionel.
Derfor var det også en oplagt mulighed for Kristelig Handicapforening at indgå et samarbejde med Dorthe i forbindelse med, at der skulle oprettes pårørendegrupper for forældre til børn indenfor ASF. Dorthe har varetaget opgaven som tovholder på den bedste måde. Både i forhold til praktiske opgaver, værtskab og facilitator. Endelig har Dorthe udarbejdet en særdeles velskrevet evaluering af projektet.”
Tove Søgaard, Landsleder i Kristelig Handicapforening

Jeg har som faglig koordinator for peer-området i Region Hovedstadens Psykiatri samarbejdet med Dorthe som pårørendementor. Dorthe er altid sød og imødekommende og kommunikerer ærligt og direkte men altid respektfuldt. Dorthe er et varmt og tillidsskabende menneske, som har været meget vellidt blandt kollegaer og samarbejdspartnere.
Maja Østergaard Hansen, Faglig koordinator for peer-området i Region Hovedstadens Psykiatri